Selvkærlighed, Stress

Stik en finger i jorden…virkelig.

10. juni 2016

Jeg kunne faktisk dø af vinterbadning

Indtil jeg blev 38 år, så havde jeg faktisk den overbevisning, at jeg som minimum ville dø, hvis jeg hoppede i koldt vand. Vinterbadning har altid virket mere end tosset, og i det hele taget var jeg ikke interesseret i, at bade medmindre jeg var et sted, der mindede om noget Middelhav eller en godt varm pool.

Så var det, jeg alligevel blev draget mod vandet. Jeg har ved Gud aldrig været en vandhund, så det undrede mig lidt, at det blev ved at hive i mig. Og en dag sidste forår, mens vejret stadig var blæsende og vandet under 3 grader, så fandt jeg mig selv på bare tæer i vandkanten, og jeg elskede det. Det var SÅ koldt, men jeg døde ikke.

Det kolde vand tændte en ild i mig

Turen i vandkanten tændte for noget i mig, og to dage efter hoppede jeg i havet med en veninde i 4 grader koldt vand. Nøj, det var koldt, og vi var godt nok ikke i ret længe, men det føltes så helt utroligt. Som om alt i min krop vågnede.

Jeg har sidenhen fundet ud af, at det slet ikke var min egen overbevisning, den med at dø, men min mors. Og resten af min families, i øvrigt. Jeg har simpelthen lært af min mor, at man kan blive syg af det, og at det føles virkelig ubehageligt, at opholde sig i vand, der er under 25 grader. Den holdning er tillært, og ikke noget, jeg har sat spørgsmålstegn ved overhovedet.

Jeg har ikke tidligere overvejet, at der var en større mening med at opholde sig i vandet, mærke vandet og kraften mod bar hud, mærke sandet på de bare fødder. Nu er det gået op for mig, at det er som at dyppe mig ned i en batterioplader.

Oplad batterierne i både havet og fuldmånen

Jeg var for nylig til foredrag med en heks, en type, der har styr på krystaller, hvad de kan, hvor de skal bruges osv. Jeg ved intet om krystaller, men jeg er altid nysgerrig på den slags, og lyttede ivrigt. Hun fortalte, at krystallerne kan blive trætte og afladt. Som et batteri. Måden man tilsyneladende lader dem op, er ved at lægge dem udenfor ved fuldmåne. Da hun fortalte om det, så kom jeg igen til at tænke på mine dyp i havet. For mig er det virkelig en batteriopladning, og hvis havet kan oplade mig, hvorfor skulle månen så ikke kunne bruges som oplader?

Smid skoene og gå på bare tæer i græsset

Bare fødder mod jorden skulle efter sigende have samme effekt. Vi bliver opladt af jordens kraft. Igen, ikke noget jeg har tænkt over før for et par år siden. Al den kraft der findes i jorden, hvorfor skulle vi ikke kunne få gavn af det? De fleste af os går ikke længere på bare tæer, vi har ofte en form for plastik på fødderne, som afskærer os fuldstændig fra jorden, samtidig med vi opholder os indendørs det meste af tiden, og dermed også afskærer os fra solen, vinden og regnen.

Den følelse, som mange kommer hjem med efter en ferie, hvor vi enten har ophold ved sand og strand eller ved bjerge eller skove, den forestiller jeg mig, for en stor del kan tilskrives, at vi opholder os i naturen. Vi suger til os af energi, vi kommer ud af kontorerne, butikkerne, hospitalerne, fabrikkerne osv, og vi har igen bare tæer i sandet eller sidder med bar hud i solen.

Sanserne skal mættes

I det hele taget bruger vi vores sanser meget mere, når vi er på ferie. Vi ser andre farver, måske oplever vi solnedgange, som vi ikke ser i hverdagen, men som er så godt for vores hormonbalance. Vi spiser ny mad, som prikker til vores smagsløg, vi drikker en ekstra drink eller smager den lokale vin. Vi krammer et træ eller bestiger et bjerg. Vi dufter til nye krydderier og snuser morgenen ind på terrassen. Alt sammen noget, der vækker vores sanser, og lader os op.

Grounded, en spændende dokumentarfilm

Hvis du er blevet nysgerrig på det her, så kan jeg anbefale dig, at se filmen Grounded, den findes vist stadig på Youtube. Den viser et eksperiment med healing gennem jorden. Meget interessant film, som hang så fint sammen med bare tæer og havdyp.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply