Frygt, Stress

Vi snakkede om stress

8. september 2016

At relatere kræver erfaring

“Jeg ville heller ikke have forstået mig”….vi snakkede om, hvor svært det er at forstå, hvad andre er igennem, hvis man ikke selv, har den erfaring der skal til, for at relatere til situationen. Vi snakkede om at være igennem stress, at stå midt i stress, at opdage, hvordan det rammer som en uventet kølle i baghovedet. Vi snakkede om, at man skal lære at forstå sig selv helt forfra, for det kan være svært at acceptere, at man nu bliver nød til at planlægge, hvornår man skal sove midt på dagen, for overhovedet at holde sig nogenlunde oven vande. Og det er svært at acceptere, at alt man møder på sin vej, er en belastning, som skal undgåes.

Mange ting er svære at acceptere.

Så tag dig dog sammen, menneske!

“Jeg ville have tænkt om mig selv, at jeg for pokker da måtte tage mig sammen”…vi snakkede om, at det er meget svært at forstå udefra, at man kan have behov for at stirre ud i luften eller ind i væggen i 8 uger, for at nå dertil, hvor man kan trække vejret igen. Og at det samtidig ikke behøver betyde, at man ikke kan hente sit barn fra skole og se nogenlunde ud.

Vi snakkede om, at det, at man rent faktisk sætter sig og stirrer ind i væggen, er et godt tegn. For det kan hjælpe til stille og roligt at tømme koppen, der ikke bare er flydt over, men sprunget i luften. Vi snakkede om, at det tager tid, virkelig lang tid, og virkelig meget tålmodighed, at tømme den kop til et niveau, der er til at holde ud.

Er fremgang roden til alt godt?

“Det går bedre, men det er stadig hårdt”…vi snakkede om, at folk rigtig gerne vil høre, at det går fremad. Både fordi, man som pårørende i en eller anden grad lider og bliver belastet, når en nær er ramt, at noget så alvorligt som stress. Men også fordi, det er enormt anstrengende for pårørende og bekendte at høre om ens elendighed hele tiden. Så ind i mellem siger man ikke sandheden, for man orker det bare ikke. Og så går man hjem og stirrer ind i væggen.

“Så jeg er helt normal?”…Vi snakkede om at blive forstået. At man ikke skal forklare, men bare fortælle, når den der lytter, forstår. Og selvom man er ked af, at den anden har personlig erfaring med stress, så er man virkelig glad for, at den anden har personlig erfaring med stress. For så forstår de. Vi snakkede om, at det er rart, at kunne sige til nogen “jeg kan kun stirre ind i væggen” og svaret er “det kender jeg godt”.

Det er normalt, at alt er helt unormalt

Vi snakkede om, at det er helt normalt, at være så frustreret over, at man skal sove hele tiden, og gerne vil tidligt hjem fra festen, hvis man da overhovedet dukker op. At det er helt normalt, at man gerne vil være alene, at ingen skal snakke til én, at berøring kan gøre ondt. Det er normalt.

Træk på dem der forstår. Kig ind i væggen. Og tro på, at det bliver bedre. For det gør det.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply