Selvkærlighed, Tid til forandring, Udvikling

Jeg er vild med Tykke Ida

30. november 2017

Kender du Tykke Ida?

Ellers synes jeg, du skulle lære hende at kende. I virkeligheden hedder hun bare Ida, og jeg har fulgt hende længe på Instagram. For et par uger siden afslørede hun, at hun var omdrejningspunktet i en mini dokumentarserie på DR2, hvor hun fortæller om livet som tyk.

Jeg er vild med Ida. Ikke fordi hun er tyk, men hun virker bare som én, jeg godt gad være venner med. Jeg smuttede selvfølgelig over på DR2, og så dokumentaren “Tykke Ida”. Siden jeg så den, har jeg ikke kunne få den ud af hovedet. Den har ligesom bare summet i baghovedet uden jeg helt vidste hvorfor.

Så læste jeg en artikel i en af de store  dagblade. Jeg kan ikke huske hvor, men den handlede om Ida og hendes dokumentar, og hvilke problemer skribenten så i filmen.

Hvad er problemet med Tykke Ida?

Det, som skribenten af artiklen oplevede som et problem, er, at hun opfatter Idas dokumentar som en blåstempling af at være tyk. At Ida ville kunne påvirke 13 årige Laura (eller noget i den stil) til at blive hjemme fra håndbold, og i stedet vælge sofaen. For det er ok at være tyk, det siger Ida.

Først tænkte jeg hov, det kan jeg da godt se er et problem. Men jeg tænkte det kun et øjeblik, for det er slet ikke det, Idas dokumentar handler om. Den handler om, at man som tyk bliver diskrimineret. Den handler om, at nogle mennesker føler, at det er ok, at råbe skældsord efter Ida på gaden. At nogle mennesker mener, det er ok, at skrive til Ida, at hun bare skulle lægge sig til at dø, fordi hun er tyk osv. Og det er langt fra ok! Den handler også om, at tykke mennesker selvfølgelig kan have et godt liv.

Vi har alle noget at dulme

Min egen overbevisning er, at et for stort forbrug af kalorier handler om at dulme. Vi mennesker dulmer, når noget er svært eller gør ondt. Vi dulmer med mad, sukker, alkohol, cigaretter, stoffer, arbejde, træning osv. For mange kalorier som metode til at dulme, har den ulempe, at vi alle kan se det. Vi kan alle se, når mennesker er tykke. Vi kan ikke altid se, når folk dulmer på anden vis, med mindre det tager overhånd eller bliver afsløret. Dem, der råber efter Ida på gaden dulmer også, for mennesker der lever i troen på, at det er ok, at råbe skældsord efter andre på gaden, har i den grad noget at dulme. At shame andre er også en måde at dulme på. Ved at gøre andre forkerte, kan vi selv føles mere rigtige.

Når jeg tager den overbevisning i betragtning, så tror jeg ikke på, at Ida gør fra eller til, om Laura på 13 har brug for at dulme. Hvis hun vælger sofaen og spiser for mange kalorier som metode, så var det nok gået sådan alligevel. Jeg tror vitterlig ikke på, at der er andre grunde, der gør, at vi spiser for meget (bortset fra en lille procentdel, hvor uvidenhed spiller ind)Vi har alle noget at dulme! Og hvis vi endelig får det sluppet, så står vi tilbage med nogle vaner, som er svære at ændre. Det kan til gengæld lade sig gøre, men det er en anden snak.

Kan tykke mennesker have et godt liv?

Ida viser tydeligt, at tykke mennesker også har ret til, og kan leve et godt liv. At være tyk skal ikke betyde, at man skal holde sig tilbage fra livet. Og som tyk skal man ikke opfatte sig selv som kun tyk. Tykke Ida er meget andet end tyk. Hun er for det første mega modig! Desuden har hun utrolig mange talenter, hun virker skide sjov, hun er en tiltrækkende elskerinde, jeg vil skyde hende til at være en god veninde, hun er alsidig med flere forskellige jobs, hun er målbevidst og får sine mål opfyldt. Tænk hvis Ida bare havde siddet derhjemme og dømt sig selv til kun at være tyk? Så var Ida gået glip i af livet, og vi var gået glip af Ida.

Så hvorfor er det, vi ikke råber efter Ida på gaden, at hun er pisse god til sit arbejde på Troldspejlet? Eller råber tak, fordi hun bruger sit musiske talent og stiller sig frem på scenen, så vi andre kan få glæde af det? Vi kan også råbe, at hun har en vildt fed smag for indretning eller film eller at det er sejt, hun går med hat? Hvorfor gør vi ikke det? Fordi det eneste vi ser, er at hun er tyk.

Jeg vil ikke gå ind i diskussionen om sundhed og overvægt. Det er ikke dét, det her handler om for mig. Det var desværre det, som skribenten af artiklen så. Det er jeg ked af. For hvad hvis 13 årige Laura så programmet om Ida og tænkte “Nu tør jeg godt gå til håndbold, selvom jeg er tykkere end de andre, for det ville Ida gøre”. Hvad hvis det fik 13 årige Laura OP af sofaen, at hun så, at der faktisk findes ægte mennesker ude i livet, som har det godt, har veninder, jobs, elskere og oplevelser SELVOM de er tykke?

Er tyk det nye ideal?

Som vores kultur er nu, så forestiller jeg mig, at 13 årige Laura ikke ser ret mange andre idealer end de slanke. Alle steder bliver vi præsenteret for slanke mennesker, som ser stort set ens ud i form og udseende. Der mangler højst sandsynligt noget alsidighed i 13 årige Lauras univers. Så kom Ida! Og skribenten på avisen bliver bekymret for, om Ida bliver det nye ideal som tyk. Men det er slet ikke, det jeg ser. Jeg ser ikke Idas overvægt som idealet. Jeg ser Idas drivkraft og mod på at deltage i livet på trods af overvægten, som idealet. Det er ikke det, at hun er tyk, der er ideelt, det er det, at hun lever, i mens hun er det.

Tak skønne Ida

Tak til Ida, for at vise Danmark, at tykke mennesker også er mennesker, og få mig til at tænke på, at slanke mennesker også er mennesker. Ligesom mange ser Ida som kun tyk, så ser mange også slanke som kun slanke. Og eftersom vi har fundet på, at de slanke er de ideelle, så har vi en ubevidst tro på, at de slanke har et bedre liv. Det har de ikke. De har ligeså meget lort som os andre, de er bare slanke i mens.

Jeg er sikker på, vi kommer til at se meget mere til Ida i fremtiden, og det vil jeg glæde mig til! Ida er sej!

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Godt eller skidt, svært at sige. - RikkekristineRikkekristine 16. januar 2018 at 10:16

    […] et par uger siden skrev jeg om Tykke Ida. Jeg skrev blandt andet om, at jeg havde læst en artikel i en stor dansk avis, hvor skribenten […]

  • Leave a Reply