Feng shui, Lifecoaching, Selvkærlighed, Tid til forandring, Udvikling

Løft energien i dit hjem og i dit liv med Feng Shui

24. januar 2018

Jeg tilbyder nu Feng Shui besøg

Jeg har glædet mig sådan til at fortælle, at jeg nu tilbyder Feng Shui besøg i dit hjem.

Lige nu kan du få et besøg til spotpris, men først kan du læse om, hvordan Feng Shui kan hjælpe dig i dit liv.

Hvad kan Feng Shui gøre for dig?

Indretning med Feng Shui er en måde at få energien i dit hjem til at understøtte, hvad du gerne vil med dit liv. Feng Shui kan bruges til at skabe et mere harmonisk hjem, men det kan også bruges til at sætte fokus på specifikke områder af dit liv, der trænger til opmærksomhed. Det kan f.eks. være kærlighedslivet, det kan handle om at skabe ro i livet, det kan være at arbejde med større klarhed over din livsvej, eller få boostet dit rigdomsområde og meget mere. Se Baguakortet med alle 9 livsområder nederst på siden.

Med forskellige, og ofte meget simple redskaber kan energien flyde nemmere og vibrere højere. Det kan både være ved at tilføje elementer i din indretning, men også ved at fjerne ting. Det betyder ikke, at du skal ændre dit hjem fuldstændig, eller bruge en formue på nye møbler. I de fleste hjem kan energien forbedres ved ganske små justeringer.

En ting du skal vide, er, at Feng Shui ikke giver dig, det du tror, du vil have, Feng Shui giver dig det, du har brug for. Det er en interessant forskel, som er god at have i baghovedet, når der begynder at ske ændringer i dit liv.

Intuitiv Feng Shui

Den form for Feng Shui jeg praktiserer, er baseret på en solid grundviden, og så klarer min intuition resten. Det betyder, at jeg ikke har et sæt rigide Feng Shui regler, hvor du død og pine skal have en lilla væg i køkkenet, hvis du ikke kan udstå lilla. Den måde jeg arbejder på, tager i høj grad hensyn til din egen smag og præferencer, og jeg er hverken indretningsarkitekt eller boligstylist.

Jeg arbejder ud fra Tre dørs metoden (dvs, jeg placerer baguakortet ud fra placeringen af din indgang), jeg inddrager desuden de fem elementer i Feng Shui (vand, ild, jord, træ og metal), og jeg arbejder med yin/yang.

Ryd ud og giv slip

Med min baggrund som lifecoach, og med en interesse for tilknytning til vores ejendele, så kan jeg også arbejde med at få ryddet ud og givet slip på ting i hjemmet, som ikke længere giver glæde eller skaber god energi. Vi mennesker har det med at holde fast på ting, af årsager der ikke længere tjener os. Det kan skabe blokeringer i vores system, og dermed i vores liv. Det er der ingen, der har gavn af, så hvis det giver mening for dig, så arbejder vi også med det.

Hvordan foregår et Feng Shui besøg?

Selve sessionen eller forløbet foregår på den måde, at vi sammen finder et tidspunkt, der passer, og så kommer jeg på besøg i dit hjem. Hjemmet må meget gerne se ud, som det gør de fleste dage, så gør dig endelig ingen særlig ulejlighed med oprydning og den slags, inden jeg kommer. Mange vil have gavn af et enkelt besøg, nogle vil have glæde af et par besøg mere. Jeg kan give mine anbefalinger, men beslutningen er selvfølgelig altid op til dig.

Hvis der er mulighed for det, så vil jeg meget gerne have tilsendt en plantegning over hjemmet, når vi har lavet en aftale. Det sparer en masse tid hos dig, hvis jeg kan være godt forberedt hjemmefra.

Vi gennemgår derefter dit hjem område for område, og snakker undervejs om, hvordan det hænger sammen med dit liv. Som udgangspunkt afsætter jeg 1,5 time, og så ser vi, hvor langt vi når.

Spotpris frem til 15/2-2018

Frem til 15/2-2018 tilbyder jeg et besøg på 1,5 time for 550* kr.

Herefter stiger prisen til 875* kr. for et besøg.

Hvis du er i tvivl, om et Feng Shui besøg er noget for dig, så skriv endelig til mig på min facebook side eller send mig en sms på 28921992, så finder vi ud af det sammen.

Tak fordi du læste med.

Kærlige hilsner

Rikke Kristine Nørregaard

Certificeret Intuitiv Feng Shui konsulent

Certifieret 2-årig Id-Lifecoach

*Prisen gælder ved max. 20 km. kørsel fra Hørsholm. Hvis du bor længere end 20 km. fra Hørsholm, er der et tillæg på 75 kr.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Hvordan feng shui har hjulpet mig i gang - RikkekristineRikkekristine 31. januar 2018 at 11:04

    […] du er interesseret i, at få besøg af mig, så læs først mere om, hvordan feng shui kan løfte energien i dig og dit liv. Hvis du føler dig nysgerrig, så skriv. Frem til 15/2 kommer jeg forbi til spotpris. 550* kr. for […]

  • Leave a Reply